Grundstof er det der går forud genstandenes sagforhold, grundstoffet er det verden består af, det der er tilfældet.
For at skabe noget må man have grundstof, materialer, der i sig selv er, hvad de er, ved en mekanisk og/eller skabende indgriben kan grundstoffet indgå i både simple og komplekse strukturer.
Alt består af grundstof, grundstofferne har forskellige egenskaber og menneskets evne til at kende og bruge disse, i grundstoffet indbyggede muligheder, gør vi kan skabe vores liv, vores verden.
Grundstof skal i denne sammenhæng forstås som en metafor, for de elementer og materialer vi vælger til at udføre et konkret produkt og/eller tilstand.
Grundstof som metafor kan både være fysiske materielle elementer og åndelige immaterielle elementer.
Grundstof 2 – for en imaginær aktion, betyder de elementer af fysisk og åndelig karakter man vælger til i aktionens tid at danne strukturer og sagforhold, mellem de valgte materialer, som den energi aktions forløbet tilfører dem, danner.
Strukturerne og sagforholdene der dannes i aktionens tid, har da befriet en række af de egenskaber, der er i grundstofferne indbygget, ved at demonstrere disse egenskaber i aktionens forløb gennem en kunstnerisk proces.
Mennesket har i generationer bygget lag på lag på lag udenom grundstoffet, og vi hævder at alle disse lag tilsammen udgør sandheden om grundstoffet.
Aktionen er en metode til at nå frem til grundstoffet bag alle disse lag, "das Ding an sich" så grundstoffet kan udtrykkes ikke sprogligt gennem den kunstneriske proces intuitive metode.
Materialernes syntaks opstår i aktionens.
Aktionen går fra nul til nul.
Tekst: Bjørn Nørgaard
