Ministerens udtalelse er bemærkelsesværdig klar og tydelig, i mit korte indlæg må jeg beklageligvis konstatere at den ikke forholder sig til de faktiske forhold i kunstindustrien.
Politisk er man beundringsværdigt optaget af den kunstneriske ytringsfrihed i forbindelse med de bekendte Muhammedtegninger, og det deraf følgende angreb fra rabiate muslimske kredse på vores tradition for kunstnerens gennem århundreder hævdvundne ret til at sætte alle værdier i spil for at kritisk at skabe mulighed for at nytænke vores værdier.
Disse værdier har skabt dynamik i den vestlige kulturkreds der indtil for et par årtier siden gav os fremdrift og udvikling.
Den manglende såkaldte vækst bremses primært ikke af ydre økonomiske årsager, men i vores hoveder, vi er gået i stå i finansiel betontænkning.
I det tilsendte notat er en udmærket redegørelse for armslængde princippets historie med en række kommentarer op til i dag, hvoraf det fint fremgår at ideen om armslængde afhænger af hvilken måleenhed man anvender, er det millimeter er tallet meget stort er det kilometer er tallet meget lille.
Det er interessant at en minister tager begrebet op i disse tider med en uskøn blanding af konkurrencestat og populistisk nationalisme, håbet er at det er et reelt udtryk for et ønske om at revitalisere, styrke og forny armslængdeprincippet, men ikke blot mellem det politiske niveau og kunsten, men i højere grad mellem embedsværket, og dvs. bestyrelsen og kunsten
I de sidste årtier er bortset fra måske statsministeriet ogfinansministeriet er alle ressort områder lagt ud i styrelser, i mit fag kulturstyrelsen.
Disse styrelsers vigtigste rolle er åbenbart at placere konsekvensen af de politiske beslutninger og prioriteringer så langt væk fra minister og folketing som muligt, og mellem embedsværket i styrelserne og de faglige råd er idag intet armslængdeprincip.
Begrebet Med indførelsen af corporate governance i dansk politik starten af 90erne, og med 00ernes populismes marginalisering af fagkundskaben, til 10ernes konkurrencestat med et entydigt vækstdogme og deraf følgende ekskludering af de kulturbårne erhverv, som en unødvendig omkostning, er armslængdeprincippet uden indhold, og det har det været længe.
Politisk er ansvaret lagt ud i styrelser og mellem fagudvalg og embedsværk er intet armslængde princip. Fra politisk side er der nu kun principløshed, hvilket er noget helt andet end armslængde,
Det er helt indiskutabelt at i et repræsentativt demokrati er det de valgte politikere der prioritere hvor vi skal anvende samfundets midler, i mit følgende eksempel fra min verden skal det ikke opfattes som jammer, men en konstatering af de faktiske forhold, det jeg som borger kan forlange er at man politisk både står klart ved sine prioriteringer og konsekvenserne af dem og holder op med at dække sig ind bag tungetale, spin og diverse styrelser.
Tillad mig derfor en digression for at eksemplificere hvorledes armslængdeprincippet eroderes da det der skulle være armslængde ganske enkelt afmonteres.
At kapitalistiske økonomer som Adam Smith anså hele denne samfundsgruppe (kunstnerne), for en flok værdiløse parasitter er så kendt, at det næppe er værd art nævne. A.J. Værdi og Økonomi.
At finansministeriet og Moderniseringsstyrelsens algoritmer i sandhed lever op til dette ville derimod være værd at tænke over for vores politikere.
Ernest og Young har for E.U. i 2014 lavet rapporten ” Creating growth ” som påviser de kultur -og kunstbårne erhvervs betydning for vækst og udvikling i E.U. området.
Den burde folketing og regering hente på nettet, læse og analysere og tage alvorligt. Den viser klart og tydeligt, at finansministeriets modeller og moderniseringsstyrelsens rationaliseringer er Danmarks største problem lige nu.
Et vækst og rationaliserings vanvid der foreløbig har sendt 12,3 milliarder ud af landet, en milliard skattegæld, der ikke kan inddrives er ved at udmarve vores samfund, det skulle være det der var visionen for vores fremtid.
Den kunstneriske formdannelse der kan give mulighed for at erkende sig selv, det betyder at sætte sig udenfor sig selv, denne selviagttagelse er muligheden for at erkende fejl, mangler, laster og dyder. Lige nu er politik i Danmark en lukket rundkørsel, sæt nu kunstarterne, videnskaberne fri og styrk udvikling, vækst, velfærd og Danmark i en globaliseret verden.
Den såkaldte genopretningsplan fra 2011 ( aldrig er så meget blevet nedlagt som under denne genopretningsplan ) grundet allerede foretaget besparelser og deraf følgende fyringer og nedskæringer, valgte Kunstakademiets Rektor at opgive Billedhuggerskolen Frederiksholms Kanal, Materialgården, som havde været en del af Kunstakademiet siden grundlæggelsen i 1754, så efter 257 år forsvandt en skole og et professorat.
Det lykkedes at vriste Det Store Atelier ud af Bygningsstyrelsen som selvstændigt lejemål, her har J.W. udført bla. Frederik d. 5´s gravmæle i Roskilde Domkirke, Dajon serie figurer til Frihedsstøtten, Den ældre Bissen Isted løven og Den tapre Landsoldat, den yngre Bissen bla. Absalon på Højbro Plads, Anne Marie Carl Nielsens Rytterstatue af Dronning Margrete d. I, mens Carl Nielsen komponerede ved siden af, og så Utson Frank, Hein Heinesen med flere, som professorer og billedhuggere er i Materialgården ophobet den kunst og kulturhistorie, som har skabt Danmark.
Der er stadig fremragende kollegaer der arbejder på Akademiet, men nedskæringer har udhulet akademiets handle muligheder katastrofalt.
De 8 professorer ved hovedskolerne er beskåret til 3,4 i 2017, så ophøjes lektoratet for grundskolen til et professorat som trøstepræmie.
Men i tiden 2008 – 2020 falder den samlede bevilling for Det kgl. Danske Kunstakademi og C.K. fra 62,5 millioner til 43,9 millioner, det formentlig betyde max. 2 professorer og en halvering af laboratorie lektoraternes tid og ansatte.
Et sådant Akademi er ikke funktionsdygtigt, vi har aldrig været rigere, da vi var langt fattigere, havde vi råd til Kunst, Arkitektur og Kultur, det har skabt den velstand og den kultur vi i dag nyder godt af, hvad efterlader vores konkurrencestat fremtidige slægter ? En ødelagt natur ? et forarmet bymiljø ? tarvelige industriprodukter ? et forarmet kulturliv ?
Vi kan være enige om at fundamentalistisk terror er en trussel mod vores frihedsbegreber, i biblen er der et glimrende udtryk -du ser splinten i din broders øje - men ikke bjælken i dit eget - , den udvikling kunstakademiet som konsekvens af den førte politik og prioritering er en del af, ligesom den frie forskning etc. Betyder at truslen mod vores frihedsværdier i højere grad er selvskabte, jeg er erklæret demokrat (Churchill) og accepterer demokratiets indbyggede modsætninger, især at flertallet altid tager fejl.
Men tidens populistiske diffuse angreb på elite og fagkundskab er ikke en styrkelse af de demokratiske institutioner tværtimod, armslængdeprincippets smukkeste tanke er at kun hvis demokratiet har rum for det særlige det enestående i kunsten – forskningen – institutionerne kan vi forny og udvikle vores idealer ind i de nye globale realiteter, så jeg ser frem til at vores statsminister i nytårstalen knæsætter armslængdeprincippet og fremhæver kunst, kultur og den frie forskning som vores vigtigste ressourcer.
