Den vigtigste skulptur vi sammen udvikler i Danmark er vores natur, vores åbne landskaber, vores kyster.

Siden Stauning har “Danmark for folket” været socialdemokratisk hjertesag.

Nu er det Danmark for konkurrencestaten, så må folket vige for den nødvendige politik og Goldman Sachs.

Natur, landskab og kyster er nu konkurrencestatens kapital grundlag, der skal give maksimalt afkast.

Med lov skal land bygges - Jylland som en runestav er lagt - tidligere slægter har efterladt os et rigt land, en smuk natur, nu er det sat til salg på det globale finansmarked, som følge af liberaliseringen af landbrugsloven i 2010.

I svigtede ”udkanten”, det nuværende flertal har endeligt reageret, men patienten dør af den behandling.

Dårlig planlægning bliver ikke bedre af planløshed, modsætningen til lov og fællesskab er ikke frihed, men vilkårlighed og magt, lov og fællesskab er forudsætningen for frihed.

Vi behøver en planlov for Danmark, der kan rumme de nye udfordringer og muligheder, vi har, en ny planlov behøver en langsigtet politisk vision for Danmark i en global realitet.

Man laver forsøg ved kyster, så landsbyer, man flytter styrelser hid og did uden mål og med, det er humpty dumpty, det sælges på det politiske marked som frihed og fremgang, men det er tilbage til 70erne, det er tilbage start, en halvt århundredes energi og miljø politik er pist væk.

I kommer med konkurrencestat, det kunne være en mulig analyse af tidens tilstand, men en fremtidsvision nej tak, det er en defacto afskaffelse af det folkelige demokrati.

Du er formand lige nu for landets største parti, hvad vil du med Danmark ? Danmark i Europa ? Danmark i verden ?

Som min salige mormor sagde ”Nys eller slå en fis så vi ved om der er liv i dig”.

God jul og godt nytår

Bjørn Nørgaard, prof. Billedhugger.