Jeg skriver til dig i anledning af ”armslængdeprincippet” som du kaldt et fint indlæg  på kulturudvalgets høring, 22 feb.

Overordnet var meldingerne fra politisk side at armslængdeprincippet er kommet for at blive, og udtrykket ”nok støtte, men ikke styre” er afgørende hvor lidt eller hvor meget det end drejer sig om i kroner og øre.

I mit indlæg blandt meget andet, beskrev jeg hvorledes det i den konkrete virkelighed opleves af kunstnerne, generelt er det godt at få denne politiske melding, men da i politisk har lagt ansvaret for  for beslutningerne ud i styrelser, her kulturstyrelsen, opleves ikke armslængde mellem embedsværk, udvalg og kunsten, tværtom der er blevet meget meget kort.

Når jeg skriver til dig er det da jeg har et konkret eksempel fra min hverdag som  medlem af ”Den Frie Udstilling”, som ejer bygningen ”Den Frie” på Oslo Plads.

Her kræver Kulturministeriet og Kulturstyrelsen som betingelse for støtte af ”Den Frie” at vi ændrer vores formål fra at være ”Kunstnernes Hus” til at være ”Kunstner sammenslutningernes hus” og yderligere at vi skal udstille konkrete sammenslutninger i konkrete perioder hvert år.

Overført svarer det til at Kulturministeriet og kulturstyrelsen skulle bestemme hvilke operaer der skulle sættes op, hvilke skuespil det Kgl. Teater skulle opføre, hvilke symfonier Drs koncerthus skulle spille ?

Den nuværende bygning blev opført (år) finansieret og bygget af kunstnerne selv, tegnet af J F Willumsen, medlem af en af grundlæggerne af samlingen.

Siden da har udstillinger fungeret ved at Den Frie Udstilling havde en årlig udstilling og den øvrige del af året lejede lokalerne ud til andre kunstnere.

Lejen har aldrig dækket driften af bygningen, det gik så længe der var salv på udstillingerne, men op gennem 90èrne rykkede dette salg ud på gallerimarkedet og Den Frie økonomi var i store vanskeligheder, ved hårdt arbejde, og hjælp fra Fonde har vi overlevet, og i 00èrne blev lejen (som hovedsagelig kom fra kulturministeriet gennem kunstnere) omdannet til en driftstøtte og Den Frie accepterede et breder udvalg der sammensætter årets udstillingsprogram.

Men nu ønsker man på forhånd at pålægge Den Frie konkrete udstillinger.

Det er i direkte modstrid med armslængdeprincippet, og da driftstøtte ikke dækker hvad det koster, vi gemmer hver krone fra staten…til 3 kr., 2,5 millioner i driftstøtteøges til 7-8 millioner om året.

Da den Frie bygning er privatejet, er der reelt tale om en delvis ekspropiering af privat ejendomsret ved at pålægge ejerne , Den Frie Udstillings medlemmer en brug af kunst vi ikke ønsker.

Det skal understreges at alle kunstnerne kan søge om i konkurrence med andre kunstnere at få en udstillings periode i bygningen.

Jeg kommer gerne til en samtale om ”den Frie Udstilling”.

Med Venlig Hilsen Bjørn Nørgaard