Diskussionen instituttet ønsker at fremme er hverken ny eller overraskende, den har fulgt modernismen hele vejen. Dagsordenen er derfor: har fortællingen, erfaringen, ornamentet, billedet, håndværket fortsat en afgørende rolle i bygningskunsten og billedkunsten.  Er bygningskunsten og billedkunsten forudsætningen for dannelsen af vores fysiske rum og genstande, og er kunstens imaginære, åndelige rum stadig afgørende for at skabe nye former? Og er det således at udviklingen af nye kunstneriske former kan påvirke samfundets sociale struktur?

§ 3 I AACT vedtægter lyder:
Den selvejende institution har til formål:
 
at fremme forskning og konkrete projekter, hvor de 4 discipliner kunst, arkitektur, håndværk og teknologi integreres på forskellige niveauer og skalaer, og i offentligheden at skabe viden og forståelse for de 4 discipliner netop gennem gensidig påvirkning kan fremme kvaliteter hos hinanden, der ellers ville gå tabt.
 
at påvise at en sådan forskning og konkret arbejde er en væsentlig forudsætning for, at vores samfund i fremtiden kan udvikle og skabe de nye værdinormer, der kan danne grundlaget for en fremtidig vækst og velfærd.
 
Til opnåelse af ovennævnte formål indbyder bestyrelsen to gange årligt en kreds af fremtrædende personligheder inden for instituttets område til udveksling af tanker, ideer og visioner til fremme af instituttets formål. Videre sker offentliggørelse og formidling af instituttet arbejde blandt andet gennem udgivelse af en årlig rapport og løbende på instituttets hjemmeside.

Bestyrelsen udgøres af: formand for håndværkerforeningen i København, malermester Klaus Bonde Larsen, forhenværende museumsdirektør og kunsthistoriker Troels Andersen, Advokat Erik Nyborg samt professor og billedhugger Bjørn Nørgaard.