Kunstnere på tværs af generationer reagerer mod statens kommende salg af Vestindisk Pakhus, som huser Den Kgl. Afstøbningssamling. Vi indkalder til demonstration d. 31. oktober kl. 15.00-17.00 foran finansministeriet. Baggrunden for demonstrationen er at vi vil bevare samlingen.

Afstøbningssamlingen består af verdens næststørste og ældste gipssamling. I samlingen kan man se skulpturer fra antikken frem til middelalderen.

Samlingen blev reddet fra i 80’erne på initiativ af Foreningen af Danske Kunstmuseer, støttet af kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, og kunsthistoriker Troels Andersen. Efter 10 års restaurering og 20.000.000 kr. blev samlingen genåbnet i 1995.

I 2002 blev samlingen igen lukket for offentligheden på grund af besparelser på kulturområdet. Det skal her understreges at samlingen ikke blev lukket pga. manglende interesse fra besøgende. Samlingen havde på daværende tidspunkt 12.000 besøgende årligt – flere end mange museer i landet.

Efterfølgende blev samlingen tilgængelig i begrænset omfang og fra 2017 lukket.

Konsekvenserne af en permanent lukning af samlingen og et salg af Vestindisk Pakhus vil medføre at skulpturerne skal flyttes igen. En flytning og genopstilling i fuldt omfang og med samme tilgængelighed som i dag må man beregne koster op mod 100.000.000 kr. og flere års arbejde.

Derfor siger vi: Kæmp for samlingen i stedet for at lukke den! Initiativet til denne demonstration er taget af kunstnere, kunststuderende ved akademiet, som sammen med studerende fra blandt andet kunsthistorie og arkæologi er aktive brugere af samlingen.

Opråb til fremtiden for kunsten og afstøbningssamlingen
I 2005 holdt afstøbningssamlingens venner et seminar i festsalen på Charlottenborg. Anledningen for seminaret var, at SMKs direktør Allis Helleland havde lukket gipssamlingen. Ud fra det kom en række forslag og ideer fra vennerne til samlingens udvikling og virtualisering. Vennerne fortsatte med sine initiativer et årti efter – ligesom Akademirådet kom med henvendelser til museerne og ministerierne. Der var total radiotavshed. Samlingen skulle dø i stilhed.

Det er interessant, at når embedsmænd/kvinder og politikere gribes med fingrene nede i kagedåsen, svarer de tilbage med et hold kæft-bolsje.

På dette initiativ for afstøbningssamlingen er det Anne Kierkegaard, budgetchef i koncernøkonomi, der svarer på SMK og kulturministeriets vegne "At man IKKE har overvejelser om at sløjfe samlingen". På seminaret i 2005 påstod daværende direktør Allis Helleland gentagende gange, at museet ikke lukkede samlingen. Det gjorde de.

Kære budgetchef "Nu lyver I igen". Når de 2000 figurer skilles ad, er der 10.000 dele, og med de skader det medfører, bliver de aldrig samlet og restaureret igen. Det er en destruktion. Videre skriver denne budgetchef, at der er et misforhold mellem pakhusets "attraktive placering" og dets nuværende anvendelse.

Her er vi ved sagens kerne. De regner ikke samlingen for det skridt de træder på. Hvem er det da, der fortjener den attraktive placering? Jo, det er en kapitalfond med kontorer og ejerlejligheder eller et fitnesscenter som i BLOX. Dem der kan betale for det. Her taler en ejendomsmægler. Kulturministeriet regner ikke kunsten for noget. Her skal sælges ejendomme til højeste pris.

Denne samling er en af vores fineste kunst- og kulturskatte. Den ældste og en af de fineste og største i verden. Vestindisk pakhus og samlingen er fra samme historiske tid. Der er i alt 7 etager; Lad de 5 være afstøbningssamlingen og de 2 øverste et museum og formidlingscenter for vores kolonihistorie, vores europæiske kunst, og vores kolonitid. Det vil være en fremragende måde at formidle de indbyggede modsætninger, alle kulturer rummer. Turisterne promenerer lige forbi og glor ind ad vinduerne til det lukkede land. Det bliver en fremragende attraktion sammen med Thorvaldsens museum og Glyptoteket – en enestående indføring i skulpturen, der ikke findes lignende noget sted.

Denne samling repræsenterer menneskets interesse for mennesket gennem tiderne. I vores mærkværdige tider, hvor markedet misbruger menneskekroppen, har vi her skulpturen, der gør menneskekroppe gribelig og begribelig. Det er humanismens oprindelse, og denne samlings særlige kvalitet er dens encyklopædiske opbygning, hvor de antikke perioder vises i historiske sammenhænge og viser skulpturer fra Ægypten, Mesopotamien, Den græske antik, Middelalderen, Renæssancen, Barokken og Klassicismen.

Det er et enestående oplysningsprojekt, der her udvikles i Vestindisk pakhus. At dette skal knuses i Finansministeriets neoliberalistiske kværn. De kan regne solen sort, men poesi, kærlighed, kunst, glæde, natur – alt det der har egentlig værdi, det regner de ikke for noget.

• VI BEHØVER EN NY GLOBAL OPLYSNINGSTID
• OPRINDELSEN TIL FREMTIDEN
• LÆR AF FORTIDEN, SKAB FREMTIDEN
• DET VAR GIPSAFSTØBNINGERNE DER BEFRIEDE KUNSTEN
• GIPSENS ALGORIMTE, ER VORES FUNDAMENT
• HVIS VI IKKE VED HVORFRA VORES BEGREBER ER OPSTÅET KAN VI IKKE FORSTÅ AT UDVIKLE DEM
• VERDEN ER IKKE FLAD, VERDEN ER FORM
• DE DIGITALE TEKNOLOGIER ER DET STØRSTE HUKOMMELSESTAB I MENNESKETS HISTORIE, ET KLIK ALT ER DELETED/SLETTET
• PÅ GAMLE LERTAVLER KAN VI SE HVAD DER BLEV SÅET I MESOPOTANIEN FOR 5000 ÅR SIDEN
• LAD DET ANALOGE BERIGE DET DIGITALE, LAD DET DIGITALE BERIGE DET ANALOGE
• NOGLE GANGE TÆNKER VORES HÆNDER BEDRE END VORES HOVEDER
• DET SÆRLIGE OPSTÅR AF DET ALMENE, NÅR DET SÆRLIGE OPTAGES I DET ALMEN UDVIKLER VI FREMTIDEN
• STATEN DANNER MENNESKET UDEN FORTID OG FREMTID, DER KUN LEVER I NUET, FORBRUGER I NUET
• HVIS DANNELSE ER PRIVAT, HVEM MISTER VI
• APOLLON OG VENUS ER FORTID, NUTID OG FREMTID I ÈT BILLEDE
• FORTIDEN OG FREMTIDEN ER NUTIDENS FORUDSÆTNING
• KULTUR ER VANER KUNST ER UVANER
• COMPUTERENS SKÆRM ER ET SPEJL DER IAGTAGER OS, VI ER OBJEKTER
• VI BLIVER SLAVER AF DE TEKNOLOGIER VI SELV OPFINDER
• KUNSTEN ER DRØMME DER FORMER FREMTIDEN
• GIPSEN ER NU LIGE SÅ RODLØS SOM VORES DRØMME
• UANSET DEN TEKNISKE UDFØRELSE DUMPER FINANSLOVEN PÅ DEN KUNSTNERISKE KVALITET
• VI ARBEJDER FOR FØDEN, MEN VIRKER FOR FREMTIDEN
• GIPSEN BEFRIEDE KUNSTEN, NU BEFRIER VI GIPSSAMLINGEN
• VORES METODE ER ÆTETISKE CHOK VI HAR VALGET MELLEM KÆRLIGHED OG KØKKENKVÆRNE
• REGERINGEN VIL HAVE TRYGHED, VI VIL HAVE VISIONER. AFSTØBNINGSSAMLINGEN ER IKKE ET EKKOKAMMER
• DEN KUNST AFSTØBNINGERNE AFBILDER ER KUNST FRA HØJ SPECIALISEREDE VÆRKSTEDER, HVOR KUNST OG HÅNDVÆRK FORENES, AKADEMIKERE OG EMBEDSVÆRKET HADER HÅNDVÆRK, DE VIL HAVE ROBOTTER OG COMPUTERE
• DEN SOCIALE FORM OG DEN SKULPTURELLE FORM ER MODSÆTNINGER, DER INDBYRDES BETINGER HINANDENS EKSISTENS
• FLADEN OG FORMEN ER HINANDENS FORUDSÆTNINGER
• VI KAN HAVE DØDE HEST, VÆLTEDE BUSSER, FISK I BLENDERE OG RÅDNE SVIN, MEN UDEN DET SKULPTURELLE FORMGREB ER DE INTET
• DEN ENESTE ENDEGYLDIGE KVALITET TINGENE HAR, ER DEN, AT DE ER DER, ALT ANDET SKIFTER MED TID, STED OG PERSONERNE
• HISTORIEN ER ET RÅSTOF, VI KAN BRUGE, DEN TILHØRER OS ALLE DEN
• FRIE ADGANG TIL VORES FÆLLES HISTORIE ER EN FUNDAMENTAL DEMOKRATISK RET
• AT FJERNE AFSTØBNINGSSAMLINGEN ER AT CENSURERE FORTIDEN FOR FREMTIDEN
• KOMPLEKSITETEN I GIPSEN SPEJLER KOMPLEKSITETEN I NUTIDEN
• HVOR GÅR VI HEN MED VORES HULRUM, ÅR DER IKKE ER BILLEDER TIL AT GRIBE OS?
• VI HAR EN FORPLIGTELSE TIL AT FORSTÅ, IKKE KUN AT PROUDCERE NYT
• AFSTØBNINGSSAMLINGEN ER SUMMEN AF FÆLLES ARBEJDE
• HVEM ER VI, NÅR VORES FÆLLES BILLEDER ERODERER?

Vi har igennem flere årtier siddet i komiteer, været med i betænkninger, udvalg, forhandlet, skrevet, troet på oplysning og fornuft, men politikere lytter ikke mere til kunsten.

MEN vi er en del af løsningen på fremtiden, og i stedet for at tale om alt det, vi ikke må for at redde klimaet, lad os tale om alt det, vi må have meget mere af: kunst, musik, poesi, kærlighed … Drømme er CO2 frie. Men de er glædesløse med deres regneark.

På Glyptoteket har de en fremragende udstilling om oldtidsbyen Palmyra, der viser hvordan Isis har sprængt store dele af den. Isis smadrer fortiden med bomber, Finansministeriet smadrer fortiden med regneark. Vi skifter taktik, ikke flere forhandlinger.

Nu der er det tid for aktivisme og æstetiske chok. Med tak til mine unge kollegaer Fredrik Tyden og Rine Rodin.

Med venlig hilsen Bjørn Nørgaard