Samtale med billedkunstner Birk Horst på Kunsthal 44Møen

Subtitle
30.07.2022
Body

I sit nye værk til Kunsthal 44Møen har Birk Horst fundet inspiration mødet med de mange gravhøje spredt over Møn. Headstones Undead Engines er en refleksion over døden, sorg og erindring. Hvordan erindrer vi den afdøde? Hvilke repræsentationer og former benytter vi? Og hvordan kan vi forestille os erindringens æstetik i en tid præget af digitale medier og teknologier?

Bjørn Nørgaard har som kunster ved særlige anledninger arbejdet med mindesmærker, mest kendt er nok hans sarkofag til Hendes Majestæt Dronningens gravmæle i Roskilde Domkirke. I deres samtale vil de to kunstnere med udgangspunkt i Horst’s aktuelle installation berøre nogle af de helt store og svære temaer som kunst, erindring, sorg og død.

Arrangementet varer ca. en time. Der serveres kaffe og te. Kolde drikkevarer kan købes. Entré 50 kr. – gratis for medlemmer af Kunsthal 44Møens vennekreds.

Kilde: Kunsthal 44Møen

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers