Tale ved Brug Livet Fondens 10 års jubilæum

Subtitle
12.12.2019
Body

En ildsjæl er en person, som arbejder begejstret og ivrigt for en hjertesag: en der brænder for en sag. Ildsjæle udviser indikation entusiasme og stor begejstring. De er med til at løfte andres liv gøre det lettere og har empati som tænder en gnist og tror på vi kan gøre en forskel. Det fortjener anerkendelse og hvis vi tror på sagen, den barmhjertige samaritaner. den fattige … der gav af det lidt han ikke havde, det er ikke det store maskineri eller en kæmpe organisation. Ildsjæle er drevet af lysten til at skabe forandring og forbedring for andre mennesker.

Det er den hin enkelte der elsker sin næste som sig selv, det er viljen og lysten til at gøre en forskel.

Derfor etablerede PFA i 2009 den velgørende fond PFA Brug Livet Fonden, som har til formål at støtte op økonomisk og skabe opmærksomhed om de ildsjæle, der hjælper andre til at bruge livet. At støtte ildsjæle i deres vigtige arbejde med at skabe forandring for andre mennesker.

Siden 2009 har fonden hvert år støttet en række gode formål – vi kalder dem vores hjertesager.

I år kårer PFA Brug Livet Fonden for 10. gang Årets Hjertesager. Det er således fondens 10-års jubilæum, og derfor har bestyrelsen i år valgt hjertesager, der afspejler mangfoldigheden i de mange hjertesager, fonden har støttet gennem årene. De valgte hjertesager støtter udviklingshæmmede, udsatte personer, personer ramt af sygdom og hjemløse – samme mangfoldighed, som der har været gennem de ti år, PFA Brug Livet Fonden har eksisteret.

Bestyrelsen har valgt de fem sager ud fra, hvilke der har fået mange stemmer i afstemningen. Derudover har bestyrelsen haft fokus på at vælge mindre sager, der ikke er kendte i den brede offentlighed. Håbet er, at vi med kåringen kan give disse sager et ekstra rygstød både i form af økonomisk støtte og i form af øget synlighed, og hjælpe sagerne godt på vej videre med deres arbejde.

Det har derfor i år været vigtigt for bestyrelsen at rette fokus mod nogle af de nystartede sager, og sager der arbejder lokalt. Det er vores håb og tro, at fonden med sin støtte til kan gøre den største forskel ved at støtte denne type sager.

I år er der 200.000 kr. til hjertesagerne, og vi har fra bestyrelsens side valgt i år at kåre fem hjertesager.

De fem hjertesager er:

Kvie Sø Efterskole: Fonden har valgt at støtte den nystartede efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger herunder læringsvanskeligheder, udviklingshandicap, Downs Syndrom og autisme. Skolen giver de unge mulighed for at komme godt på vej i livet. Efterskolen er kun nr. to i Danmark for udviklingshæmmede, og den eneste vest for Storebælt.

Målet er at skabe en efterskole, hvor eleverne ligesom deres søskende har mulighed for et efterskoleophold. Et efterskoleophold væk hjemme fra forældre og søskende. Et efterskoleophold med nye venner for livet og med kærester. Alt det som er en selvfølge for unge på et efterskoleophold.

Næste hjertesag er: Brugernes Akademi: Fonden har valgt at støtte Brugernes Akademi, fordi denne Hjertesag hjælper udsatte mennesker, nemlig stofbrugere. Akademiet arbejder ukueligt for at forbedre udsatte stofbruges vilkår og møde med systemet.

Ligeledes arbejder akademiet også ihærdigt på at nedbryde stigmatiseringen af stofbrugere og på at vise den almene befolkning at stofbrugere er også mennesker. Brugernes Akademi kåres som hjertesag, for deres arbejde med at sikre lige rettigheder og lige vilkår for en gruppe mennesker, der ofte bliver set ned på og stigmatiseret i vores samfund.

Næste hjertesag er: ME Foreningen: Fonden har valgt at støtte denne patientforening, da der er tale om en sygdom, der er ukendt for mange og derfor kan have gavn af øget opmærksomhed. ME er kronisk og der findes endnu ingen helbredende behandling og derfor er ME Foreningen for mange et vigtigt holdepunkt når sygdommen rammer og der ikke altid er den nødvendige hjælp og viden at hente i sundhedsvæsenet.

Og så har vi hjertesag nr. fire: Det Kærlige Måltid: Fonden har valgt at støtte denne Hjertesag, fordi den hjælper familier ramt af alvorlig sygdom med et måltid mad, og dermed giver aflastning i en svær tid. Derudover inddrager projektet ensomme unge i madlavningen, og på den måde hjælper Hjertesagen på flere måder. Fællesskab og omsorg er i højsæde og de unge opbygger nye venskaber på kryds og tværs af baggrund og alder og opnår kendskab til madlavning og sund kost. Denne sag støtter således flere gode formål på en gang.

Og til sidst men ikke mindst har vi hjertesagen: Hellebro: Fonden har valgt at støtte værestedet Hellebro i Valby, der hjælper unge hjemløse, fordi det er drevet af ildsjæle og hjælper lokalt og det desværre er et stigende problem med unge hjemløse. Hellebro skaber en sammenhæng og et konstruktivt fællesskab for og med de unge. De hjælper de unge med at tage ansvaret for deres eget liv tilbage. Hellebro er et værested for alle unge hvor der er gratis adgang til mad, bad, sundhedsklinik, internet cafe mv. Hellebro giver unge mulighed for jobs i Hellebros socio-økonomiske kontorhotel, og yderligere hjælper Hellebro de unge hjemløse med adgang til en betalige udslusningsboliger.

© Photographs and videos may not be used for commercial purposes, unless you have a copyright license with Bjørn Nørgaard and the listed photographers