Stop betonpropagandaen – kunsten og historien tilhører folket
Kunsten i form af skulptur og maleri har været domineret af Fyrster konger paver købmænd op gennem historien, kunst koster penge at producere opbevare passe på og opbygge samlinger af.

Sådan er det ikke længere, vi har haft oplysningstid, nationalromantik og i dag Statens kunstfond og offentlige museer.

Kunstarterne har altid været kilden til at forstå mennesket som menneske, ikke kun eliten men alle mennesker. Danmark har den mest enestående samlinger af afstøbninger der viser skulpturkunsten fra de væsentligste perioder gennem hele den europæiske kunsthistorie, den har været en del af Statens museum for kunst siden oprettelsen i 1896.

Den er offentligt ejet, opbygget encyklopædisk til almen oplysning, hvorfor må folket ikke se den?

Det er grov censur at man politisk har besluttet, at vi ikke behøver at forstå vores kunsthistorie og dermed os selv.

Afstøbningssamlingens Venner har jubilæum næste år 2022, vi håber inderligt, at det ikke skal fejres, men der skal handles hurtigt inden jubilæet, i 2002 blev afstøbningens personale fyret og samlingen lukket. Siden da har Statens museum for kunst forgæves søgt at bringe samlingen tilbage til sit publikum, som er museets pligt, nu snart på tyvende år, stadig uden ministeriets forståelse.

Intet er sket, der er protesteret og argumenteret. Besøg Afstøbningssamlingens Venners hjemmeside (gipsen.dk) og konstater at der er foretaget de demokratiske muligheder der findes for at få kulturpolitikerne i tale og få dem til at indse, deres kulturpolitiske ansvar for en betydelig og unik kulturinstitution i Danmark forpligtiger.

Afstøbningssamlingen, en af verdens største af sin art, blev reddet af Rigsrevisionen for 35 år siden, hvor den stod og forfaldt i en lade i Ledøje.

Daværende Kulturminister Mimi Jacobsen besluttede at stille tre etager i Vestindisk pakhus i Toldbodgade til rådighed for samlingen.

Statens museum fik midler til at drive samlingen, som et selvstændigt museum, men allerede kort tid derefter i 2002, lukkede den nye direktør Allis Helleland, samlingen for offentligheden.

Det er ufatteligt at centralt placerede politikere og embedsmænd ikke har grebet ind, museumsloven gælder stadig? Hvorfor kan ingen se potentialet i samlingen og Vestindisk pakhus, og omdanne bygningen for et center for skulpturkunst, gerne sammen med et kolonimuseum/center.

De to modsatrettede elementer i vestens historie kunne bringes i dialog, humanisme og demokrati versus udbytning af de slavegjorte. Bygningen er ejet af Kulturministeriet placeret lige ud til havnefronten, hvor tusinder af mennesker defilerer forbi og ser nysgerrigt ind ad vinduerne, det eneste man skal er at lukke dørene op.

Tænk at vores nation ejer en sådan skat, at den skal skjules for befolkningen og turister, fordi finansministeriet skal sælge huset.

Hvordan bevæges de med magt og indflydelse på det kulturpolitiske område, som burde tage initiativer og træffe beslutninger, også når det gælder kunst og kultur. Hvad med kulturen?

Hvad betyder det, at nationens unge ikke har kunne studere skulpturens historie i afstøbnings - samling på samme måde som de unge før? Det kan vi ikke måle, for der eksisterer ikke statistik og algoritmer for den slags. De kan ikke forstå at i en generation kan blot én kunstner ændre kunsten og dermed vores forståelse af mennesket, det kan nemlig ikke måles, og slet ikke forstås i finansministeriet.

Her er vi ved kernen af problemet, uenighed om prioriteringer i kulturpolitikken som ender med at udskammes som elitær, hvis et symfoniorkester lukkes, er det kun et fåtal af mennesker, der har konkret indsigt i og viden omkring sagen, til at kunne dømme om den klassiske musik er truet, eller om man havde et orkester for meget. Man går ikke lige rundt og har styr på hvor mange orkestre der er i Danmark, og hvor mange der skal til for et musikmiljø på højeste plan, det samme gælder for teaterverdenen, film, litteratur og museer. Men det skulle være nemt med af - støbningssamlingen for der er kun een i Danmark. Og det en samling blandt de betydeligste i ver - den, mht. kvalitet, størrelse og sammensætning.

Dette har vi i foreningen Afstøbningssamlingens Venner samt mange andre påpeget i mange sammenhænge, i et utal af indlæg og artikler i den danske presse, seminarer møder og høringer.

Men det er åbenbart ikke argumenter der rækker til, at bevæge kulturministre og kulturordfører til at tage deres ansvar alvorligt. Det der så sker over en årrække er – ingenting! Når der på sundhedsområdet ikke handles, eller på skatte - området, står samfundet med alvorlige problemer med sundhed, eller penge. Det lader sig måle og veje. Men kunst og kultur det vil man ikke måle og veje, og i konkurrencestaten har ingen politiske partier en markant kulturpolitik, derfor tre årtier med beskæringer, og det underminerer vores sammenhængskraft og menneskeværd.

Afstøbningssamlingen har påvist at i 2015 havde samlingen så mange besøgende at det placerede den på plads nummer 19 ud af 51 museer i Danmark. På trods af at samlingen var helt lukket for offentligheden og uden plads i Statens Museums for Kunsts kommunikationsstrategi, man kan ikke lade være med at tænke på hvis der havde været almindelig åbent alle ugens dage, og hvis man som Louisiana havde helsidesannoncer.

Der findes i dag ikke eet parti med en markant kulturpolitisk vision, det hedengangne armslængdeprincip er blevet en dårlig undskyldning politisk, så embedsmændene orkestreret af finansministeriets konkurrencestat har sat sig benhårdt på kunstens institutioner med katastrofale resultater til følge.

Vi lever ikke i en demokratisk nationalstat, men i en neoliberal konkurrencestat, den har ikke brug for hverken historien eller folket og slet ikke kunstnerne.

Men ansvaret er og bliver hos de demokratisk valgte politikerne, vågn op inden vi er åndeligt tørret helt ud i en gold materialisme.

Kunst er der hvor modsætninger kan mødes og nye visioner opstå.

Gipsafstøbningerne befriede kunsten i 1700- tallet da oplysningstiden opstod, hvis vi ikke ken - der oprindelsen til vores værdier, kan vi ikke videre udvikle dem.

Giv Danmark en gave, bevar Den Kgl. Afstøbningssamling i Vestindisk pakhus.